Bioøkonomi forklaret på 2 minutter.

Se filmen og bliv klogere på bioøkonomi

Vigtigt lokalt – og vigtigt globalt

Trafikårerne E47 og E55 løber gennem Guldborgsund og forbinder Stockholm og Oslo med Hamborg og Berlin. De seneste trafikprognoser spår 50% stigning frem til 2030. Det giver muligheder – også i et klima-perspektiv. Den tunge trafik vil nemlig have brug for at tanke alternativ biobaseret brændsel. Og på den måde kan Guldborgsunds gylle, halm og andre bio-rester være med til at forbinde Sverige, Danmark og Tyskland. Det er også et eksempel på hvad bioøkonomi er.

Bio

Bio er et græsk ord, der betyder liv.

Biomasse er det organiske stof, der dannes ved planternes fotosyntese med solen somenergikilde.

 

Fossil

Fossil kommer fra det latinske ord fossa og betyder grav.
Fossil betyder, "hvad der findes ved at grave i jorden". Fossile brændstoffer er ”opgravede brændstoffer” fra undergrunden, dvs. kul, olie og naturgas.

CO2

Der er væsentlige videnskabelige grunde til at prioritere biomasse frem for fossile råstoffer.
For kun ved at genbruge kulstof i et kontinuerligt kredsløb fra luftens CO2 til levende organismer og tilbage til CO2 igen - og samtidig fokusere på at binde mere og mere kulstof i jord og planter - kan vi reducere den samlede mængde drivhusgasser.
Ved at blive dygtige til at klare os uden fossile brændstoffer gør vi os selv og de fremtidige generationer uafhængige af en ressource, som vi på et tidspunkt alligevel vil løbe tør for.