Igangværende projekter
Fra roetoppe til sunde smågrise
SUBLEEM


SUBLEEM Fra roetop til kosttilskud
Haves: Roetoppe, strandopskyl og restprodukter fra ølbrygning.
Ønskes: Kosttilskud, dyrefoder, vaskemidler, plantebeskyttelse og medicin
August 2016 – Juli 2018
Teknologisk Institut står i spidsen for opbygning af en helt unik maskine, som skal udvinde højværdistoffer af lokal biomasse, som roetoppe, tang og rester fra ølproduktion.

Læs mere

Lige nu bliver de ting betragtet som spild eller affald uden en egentlig værdi - men SUBLEEM skal give affaldet ny værdi.
For eksempel kan udtræk fra roetoppe og tang blive til værdifulde ingredienser i vaskemidler eller bruges som tilskud i grisefoder. Det kan også bruges til plantebeskyttelse, medicin og rigtigt mange andre ting.
Men det kræver en let metode at udvinde disse værdifulde stoffer. Og det er det, der er kernen i SUBLEEM projektet.
Både at finde en teknologisk let løsning, men også at lave en forretningsmodel, der gør det økonomisk attraktivt at bruge de ting, der ellers bare gik tabt.
Har du en god idé til, hvordan rester fra produktion eller biomasse kan få værdi, så ring til os og få en snak med os om, hvordan vi ser dine muligheder for at komme videre med din idé.

Ressource (Biomasse)

Roeblade, strandopskyl og restprodukter fra ølbrygning

Slutprodukt

Dyrefoder, vaskemidler, plantebeskyttelse og medicin

Lokale mål

 

  • Ny inspiration til lokale virksomheder og iværksættere
  • Vi vil vise forskere og virksomheder, at Lolland Falster er et bountyland med bioressourcer til nye profitable forretningsområder
  • Nye arbejdspladser

Miljøgevinst

Mere klimavenlige produkter

Projektholder:
Finansiering:

 

 

 

Fra strandopskyl til labre larver
BIOFISK

 


Haves: Tang, ålegræs og strandopskyl
Ønskes: Proteinfoder
Biofisk er et bioøkonomisk projekt, der har international bevågenhed. Projektet handler om at skabe højværdiprodukteraf den slags tang og strandopskyl, som badegæster udemærket kender "duften" af. I Guldborgsund fjerner kommunen af gode grunde mange tons hver sommer. Det er denne biomass, som nu kan vise sig at være særdeles værdifuld. Ny forskning sandsynliggør nemlig, at strandopskyl kan anvendes som foderstof til opdræt af larver og insekter, der igen kan forædles til dyrefoder, bl.a. til fisk. Lykkes det at udvikle effektuve biotekniske produktionsmetoder, som gør strandopskyl til et vækstmedium for insekter der kan bruges til foder, vil det være til gavn for andre kystnære kommuner.

Læs mere

Ressource (Biomasse)

Tang, ålegræs og strandopskyl

Slutprodukt

Dyrefoder

Lokale mål

 

  • Ny inspiration til lokale virksomheder og iværksættere
  • Vi vil vise forskerne, at Lolland Falster er et bountyland med bioressourcer til nye rentable forretningsområder
  • Nye arbejdspladser

Miljøgevinst

Lokale landbrug og fiskeopdræt behøver ikke at importere soja- og majsprotein fra udlandet.
Der spares både penge og CO2

Projektholder:

Partner, finansiering:

Samarbejdspartnere:
Fra kirsebær til røde kjoler
BIOCAS100%

 

Haves: Halm og rester fra saftproduktion af kirsebær og æbler
Ønskes: Biogas og naturlige farvestoffer
Et skønt glas kirsebærvin og en smuk rød kjole. Umiddelbart to meget forskellige ting, men de kan faktisk komme det samme sted fra - ikke hele kjolen, men i hvert fald farven.
For når man har presset kirsebærrene til produktionen af kirsebærvin kan man bruge resterne til naturlige farvestoffer enten til tekstiler eller til fødevarer.

Læs mere

Hvor meget ekstra værdi kan vi få ud af lokale produkter og biomasser? Det er det spørgsmål vi stiller og undersøger i projektet BIOCAS100%. Navnet kommer af, at vi ønsker en 100% kaskaderudnyttelse af biomasser. Kaskadeudnyttelse betyder, at man udnytter biomassen i flere trin efter hinanden. I først trin udvinder man stoffer af høj værdi f.eks. farvestoffer, i andet trin tager man fibrene ud og bruger dem f.eks. i byggematerialer og til aller sidst omsætter man alt det, der er til overs fra de første 2 trin, til at producere bioenergi.

Projektet er et internationalt projekt, hvor vi samarbejder med 3 andre europæiske lande.
I vores del af projektet her på Lolland-Falster fokuserer vi på udnyttelse af halm, æble- og kirsebærsaft.
Det handler både om at forvandle et kirsebær til så mange ting, som muligt, men det handler også om at finde en samarbejdsmetode som gør, at vi kan udnytte et produkt bedst muligt – i hele kaskaden. For når et produkt skal forvandles til mange nye produkter, er det nødvendigt med et bredt samarbejde, der dækker så mange led i en værdikæde som muligt.
Derfor er der mange forskellige partnere med i projektet, og vi har dannet Partnerskab Lolland Falster med lokale partnere for at forankre resultaterne fra projektet solidt på vores landsdel.

Ressource (Biomasse)

Halm, græs, mellemafgrøder og rester fra saftproduktion af kirsebær og æbler

Slutprodukt

Biogas og naturlige farvestoffer

Lokale mål

Lolland Falster bliver kendt for kaskadeproduktion og grønne cirkulære værdikæder , som sammen med lokal bounty landbrugsproduktion tiltrækker nye virksomheder.
Aktiv udvikling af bioøkonomi tiltrækker forskere og studerende som forstærker udviklingen uderligere.

Miljøgevinst

Biogas produceret med halm giver meget klimavenlig energi.
Naturlige farvestoffer og andre lokalt producerede højværdingredienser reducerer klimabelastningen.

Projektholder:

Samarbejdspartnere:

Medfinansiering:

Fra overskudsstrøm til gasbusser
FCH2JU

 

FCH2JU – Skal vi producere brint på Lolland Falster ?
Haves: ”Overskudsstrøm” fra vindmøller.
Ønskes: Grøn transport.
Marts 2017 – December 2017

På Lolland-Falster drejer vindmøllerne rundt og rundt. Nogle dage blæser det så meget, at vi producerer mere strøm, end vi kan nå at bruge. Strøm som vi i Danmark har til overs, bliver vi somme tider nødt til at sælge meget billigt til udlandet. Det er rigtig ærgerligt.
Det kunne være smart, hvis vi i stedet kunne bruge overskudsstrømmen til at producere nye produkter med. Produkter som man kunne sælges dyrere end det man får for den overskydende strøm. For eksempel kan strømmen blive til brint, som biler, lastbiler eller busser kan køre på.

Læs mere

Eller til et brintfyr, kan afløse de oliefyr, som mange stadig har i deres hjem. Endelig er ilt et biprodukt, når man producerer brint. Ilt bruges mange steder som f.eks. på hospitaler eller når man dykker.
Men brint er dyrt at producere, så kan det egentlig betale sig? Det er det, projektet "FCH2JU" skal give svaret på.
Sammen med regioner, kommuner og byer i 19 andre lande i Europa er vi med til at undersøge, hvor stort potentialet er for at skabe nye produkter af overskudsstrømmen - helt lokalt. Projektet yder gratis konsulentbistand til undersøgelsen i Guldborgsund Kommune.

Læs mere om det europæiske initiativ her

Baggrunds-info om potentialet for brintproduktion i Danmark her

Ressource

Strøm fra vindmøller som sælges for en slik
Af og til standses vindmøller pga overproduktion

Slutprodukt (muligheder)

Brint til opgradering af biogas, transport og/eller mikrokraftvarmeanlæg.
Ilt til industrielle formål

Lokale mål
  • Indblik i mulighederne for optimal sammensætning af energiløsninger.
  • Evt. lokal brintproduktion og nye arbejdspladser

Miljøgevinst

Mere klimavenlig transport og/eller mikro kraft/varme i boliger
Bedre lokal udnyttelse af vindenergi

 

Projektleder:

Samarbejdspartnere:

70 kommuner og byer fra i alt 20 EU lande.

Finansiering:


FCH JU -Fuel Cells and Hydrogen Joint Undertaking


KONTAKT
 
Anne Holl Hansen
Programleder
Bioøkonomisk Vækstcenter
 
T:2518 1830
ahh@guldborgsund.dk

INVITATION


Kom og vær med til at sætte dagsordenen for dansk bioøkonomi!
Onsdag den 11. oktober gentager vi succesen fra sidste åres bioøkonomikonference. Dansk Bioøkonomi Konference 2017 afholdes på Sukkerfabrikken i Sakskøbing, hvor der er plads til mange flere deltagere. Der bliver derfor rig mulighed for at netværke på tværs af faggrænser og sektorer med både forskere, landmænd, innovative virksomheder, offentlige myndigheder, interesseorganisationer og investorer.

 
 

Få de seneste nyheder om bioøkonomi i din mailboks

Ja tak, jeg vil gerne modtage Bioøkonomisk Vækstcenters nyhedsbrev






 
 

Comments are closed