Bioøkonomi - helt kort fortalt

Halmballer bliver til hårplejemidler

   

Bioøkonomi er at lave nye produkter af uudnyttede organiske ressourcer. Det handler om at bruge f.eks. roetoppe, havtang, rester fra fødevareindustrien, halm samt alle mulige andre former for biomasse på nye måder – og på den måde skabe nye grønne produkter.
Biomasse kan blive til så forskellige ting som ingredienser til kost og kropspleje, rengøringsmidler,, emballage, foderstoffer, inventar, byggematerialer og brændstof.
Hvor der er landbrug, skovbrug, fiskeri og havbrug er der store muligheder for bæredygtig udvikling og vækst.
Bioøkonomien er vigtig for vores overgang fra et samfund baseret på olie, kul og naturgas til et mere bæredygtigt samfund baseret på det, der gror på land og i vand. 

Læs mere

Eksperterne er enige
I 2013 nedsatte regeringen Det Nationale Bioøkonomipanel i Danmark. Her samarbejder ledende virksomheder, forskere, ministerier, myndigheder og andre interessenter. Agendaen er at kortlægge og fremme de reelle vækstpotentialer og gevinster.

Og hvad siger Det Nationale Bioøkonomipanel så? Jo, en satsning på bioøkonomi i Danmark vil føre til nye arbejdspladser (ikke mindst i landdistrikterne), mindre afhængighed af fossile brændsler, mindre klimabelastning, øget teknologieksport og større konkurrencedygtighed.

Vigtigt lokalt – og vigtigt globalt

Trafikårerne E47 og E55 løber gennem Guldborgsund og forbinder Stockholm og Oslo med Hamborg og Berlin. De seneste trafikprognoser spår 50% stigning frem til 2030. Det givermuligheder – også i et klima-perspektiv. Den tunge trafik vil nemlig have brug for at tanke alternativ biobaseret brændsel. Og på den måde kan Guldborgsunds gylle, halm og andre bio-rester være med til at forbinde Sverige, Danmark og Tyskland. Det er også et eksempel på hvad bioøkonomi.

Bioøkonomisk Vækstcenter Guldborgsund

Her bliver viden til virksomheder

 

Bioøkonomisk Vækstcenter Guldborgsund er sat på landkortet for at gøre viden til virksomheder. Vi vil kombinere dansk og international forskning med stærke iværksættere. Så tang og ålegræs kan blive til nye foderstoffer. Eller byggematerialer. Eller biogas.

Halm, roetoppe, træ og gylle kan bruges til at fremstille nye emballager, rengøringsmidler og energi. Og det, der er tilbage, når æbler og kirsebær er presset til saft, kan blive til giftfrie farvestoffer og sunde kosttilskud.

På den måde skaber vi ikke bare vækst og jobs – vi skaber en mere bæredygtig verden.

Vores ambition er, at Danmarks arealmæssigt største kommune skal være centrum for en ny grøn industri, der på samme tid skaber nyt liv i Guldborgsund – og nyt håb for hele kloden.

Læs mere

Vi har råmaterialet

I Guldborgsund kommune har vi den smukkeste natur – og vi har meget af den. Skove, strande, marker, plantager, afgrøder. Og vi har en stor fødevareindustri. Dermed er vi rige på fremtidens store ressource: Biomasse.

Det er værdifuldt. For eksperter, investorer, forskere og myndigheder siger samstemmende, at uudnyttet organisk materiale kan danne grundlag for nye erhvervseventyr - i milliardklassen.

Her på vores hjemmeside kan du se mere om, hvordan vi her i Guldborgsund tager udfordringen op. Og samtidig måske endda finde inspiration til, hvordan du kan bidrage til nye lokale industrier.

Om du er forsker, virksomhedsejer, iværksætter eller investor betyder ikke så meget. Bare du finder det interessant at tage aktiv del i en udvikling, som både er lønsom og gør verden til et lidt bedre sted at vokse op i.

INVITATION

Velkommen til bioøkonomikonference


Kom og vær med til at sætte dagsordenen for dansk bioøkonomi!
Sæt X allerede nu ved onsdag den 11. oktober, hvor vi gentager succesen fra sidste åres bioøkonomikonference. Dansk Bioøkonomi Konference 2017 afholdes på Sukkerfabrikken i Sakskøbing, hvor der er plads til mange flere deltagere. Der bliver derfor rig mulighed for at netværke på tværs af faggrænser og sektorer med både forskere, landmænd, innovative virksomheder, offentlige myndigheder, interesseorganisationer og investorer.

 

 

Vi vil være med til at sætte dagsordenen for den bioøkonomiske udvikling i Danmark.
Flemming Jantzen, Udvalgsformand i Guldborgsund Kommune

Bioøkonomi vil skabe
tusindevis af jobs
Det Nationale Bioøkonomipanel og 3F

Der er tale om potentiale i milliardklassen. Lolland Falster har en unik mulighed og det samme har udefra kommende investorer
Morten Karnøe, Professor (MSO), Aalborg Universitet

Få de seneste nyheder om bioøkonomi i din mailboks

Ja tak, jeg vil gerne modtage Bioøkonomisk Vækstcenters nyhedsbrev





Comments are closed